Mad og drikkeNyheder

Bananer sender salg af økologisk mad i vejret

Bananer er den mest spiste frugt i Danmark, og det har fået vores samlede forbrug af økologiske varer til at stige.

Bananer er den frugt, vi spiser mest herhjemme, ja, faktisk er det en af de mest solgte fødevarer i Danmark.

De gule frugter er jo også både sunde, de mætter, og så kommer de i deres egen indpakning, så man nemt kan tage dem med på farten.

Og vi køber dem i stor stil. Sidste år blev 90 millioner bananer langet over disken i Coops butikker, hvilket gjorde den til en af de mest solgte varer overhovedet.

Bananer løfter økologisk salg

Samtlige bananer var økologiske, og det er dermed med til at løfte det økologiske salg samlet set.

Fra 2019 til 2020 steg det samlede salg af økologiske varer med to milliarder kroner, fra 14,1 milliarder kroner til 16 milliarder kroner. Og salget af øko-bananer blev mere end fordoblet: Fra 285 millioner kroner til 588 millioner viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Madensverden.dk.

I begyndelsen af 2020 stoppede supermarkedskæderne for salg af konventionelle bananer, så butikker som Netto, Super Brugsen og Lidl udelukkende sælger økologiske bananer.

Det er en af årsagerne til, at vi samlet set køber flere økologiske produkter.

– Det gav et løft, da vi skiftede over til kun at sælge økologiske bananer. Det er jo en vare, der fylder meget, og som har været en af vores mest solgte varer i mange år, siger Coops kommunikations- og analysechef Lars Aarup til Madensverden.dk.

Bananer har relativ lav klimabelastning

Ifølge analyseinstituttet GfK er Netto den dagligvareforretning, som sælger flest økologiske varer med en markedsandel på 17,7 procent.

Her er bananen også en stjerne. Hvorfor har Salling Groups kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen et par bud på:

– For det første er det en vare, hvor man ikke kan vælge andet end den økologiske. For det andet vil folk gerne være sunde og gøre noget godt for klimaet.

Ifølge den grønne tænketank CONCITOs rapport ‘Klimavenlige madvarer’ fra 2019 er bananers klimabelastning relativ lav med en CO2e-udledning på 0,5 pr. kilo.

Det skyldes blandt andet, at bananer vokser på friland, at de har ikke brug for emballage, og så bliver de transporteret med skibe.

Til sammenligning udleder danske drivhustomater og agurker 0,8 CO2e pr. kilo. Det skyldes, at opvarmningen boner ud på klimaregnskabet.

Vi spiser flere bananer om vinteren

Selvom vi spiser bananer på alle tider af året, og kan købe dem året rundt, så er der en årstid, hvor vores bananforbrug er højere end resten af året.

– Der bliver spist flere bananer om vinteren end om sommeren, siger Lars Aarup, Coops kommunikations- og analysechef.

– Om sommeren vil folk have mere vandholdige frugter som vandmeloner og ferskner.

Sådan kan du bruge bananer

Der er mange måder, du kan bruge bananer, hvis du ikke bare vil spise dem, som de er – eller hvis du har overmodne bananer liggende. Her er nogle bud:

Banankage – lækker kage med banan

Bananbrød – nem opskrift på lækkert brød med banan

Bananpandekager

Hjemmelavet bananis med chokolade

Madensverden.dk

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE