Anden SportForside FremhævetNyhederSport

Dina Thorslund bokser VM-kamp i Holstebro

Den 9. april om aftenen kan du i Gråkjær Arena opleve et boksebrag i verdensklasse, når Holstebro-bokseren Dina Thorslund forsvarer sit VM-bælte mod Niorkis Carreno fra Venezuela.

Ubesejrede Dina Thorslund fra Holstebro er verdens bedste bokser i sin vægtklasse. Lørdag den 9. april forsvarer hun sin WBO VM-titel i bantamvægt på den nye hjemmebane i Gråkjær Arena, Stationsvej 37, 7500 Holstebro.

Modstanderen er Niorkis Carreno fra Venezuela, som har 22 sejre og to nederlag bag sig.

Her tre uger før boksebraget er der allerede solgt 1400 almindelige billetter. Køb billetter på TTH Holstebros hjemmeside

Entrebilletten koster: 250 kr. + billetgebyr på 20 kr.

Fuld smæk for skillingen

Inden Dina Thorslund går i ringen, kan du fra kl. 19.00 opleve fem andre boksekampe:

  • Jeppe Møller (DK) mod Nika Kulumbegashvili fra Georgien
  • Michael Nielsen (DK) mod britiske Thomas Essomba
  • Jacob Banks (DK) mod britiske Joe Hurn
  • Payman Akbari (DK) mod Luis Millan fra Venezuela
  • TBA mod britiske Alex Dilmaghani

Dørene åbner kl. 18.30

Dina Thorslund har kontrakt med det internationale promoterselskab Probellum

Holstebro Kommune er matchpartner og sponsor for kampen.

Læs mere om Dina Thorslund og kampene på den tekniske arrangør TK Promotions Facebook-side

 

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE