MusikNyheder

GNAGS, Hjalmer, og Jonah Blacksmith

Open Air flyttes i Black Box!!!

Der er flere fordele ved at rykke indenfor for dig:

  • Mere intim koncertstemning.
  • Nyt lydanlæg med fænomenal lyd – vi glæder os til at give dig en helt særlig oplevelse.
  • Optimalt lys fra første til sidste navn.
  • Film og videoproduktion af koncerterne som vises i Hall of Fame.
  • Stort og velfungerende hus med gode faciliteter.
  • Godt vejr hele aftenen i Black Box… Men skulle du savne udendørslivet, så laver vi selvfølgelig også et barområde udenfor.

Vi glæder os til at se dig i Musikteatret til en kæmpestor fest med nogle af de største danske koncertnavne 🎶

Fredag den 3. juni kan du opleve:

Dørene åbner kl. 17.00 – bemærk nedenstående er cirka-tider

kl. 18.00 Hjalmer

kl. 20.00 Jonah Blacksmith

kl. 22.00 GNAGS

GNAGS live sommeren 2022

Det er nu, hvis man skal nå at opleve et af Danmarks mest sejlivede og bedste LIVE-bands i fri dressur.

Det bliver en kavalkade af den lange karrieres største hits og introduktion af nye numre, der er blevet skabt under nedlukningen. Et nyt GNAGS-album er også under opsejling, så publikum vil både blive glædet med det velkendte og få deres nysgerrighed udfordret.

GNAGS er:
• Peter A.G. Nielsen
• Per Chr. Frost
• Henrik Schou Poulsen
• Niels Mathiasen
• Søren Runge
• Rune Harder Olesen
• Lars Daugaard
• Anne Seier Hansen

Hjalmer

Den danske singer-songwriter debuterede i 2017. Han var bare 22 år, da han brød igennem og er i dag kendt og elsket af sit publikum. Fire år efter debuten blev han med kæmpe succes det nu yngste medlem på holdet i dette års ’Toppen af poppen.

 

Jonah Blacksmith

Fra Thy er kendt og respekteret for koncerter, der efterlader såvel publikum som anmeldere rørte, euforiske og aldeles varme om hjertet. Bandets lyd er stor og dynamisk – ganske som, fristes man til at sige, et møde med det mægtige Vesterhav, der danner monstrøs bagkant og horisont på hjemegnen. Bandets syv medlemmer formår med deres store musikalske alsidighed at folde de personlige og håndskrevne sange ud i et frit og ubesværet univers, der fletter tråde mellem det voluminøst himmelstræbende og det helt nærværende og intime. Alt sammen bundet sammen af Simon Alstrups alsidige, stærke og genkendelige stemme i front.

Jonah Blacksmith har haft massiv airplay på landets radiostationer siden debutalbummet ‘Northern Trail’ udkom i 2014. Siden – i 2017 – fulgte det selvbetitlede album ‘Jonah Blacksmith’og senest i efteråret 2020 udkom det ligeledes anmelderroste ‘Brothers’-album, hvorpå singlerne MonsterHoney og Dreams er at finde. Bandet udsendte i oktober 2021 singlen House on Fire, som fra starten er blevet playlistet af både DR P4 og Nova FM.

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i det nordvestjyske, og består af brødrene Thomas og Simon Alstrup, samt Søren Bigum, Lasse Alstrup, Jon Bisgaard Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Stående koncerter i Black Box

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE