Kultur/EventNyheder

På vej til Viborg: Jacob Dinesen helt alene på scenen

Jacob Dinesen vender tilbage til Viborg kun bevæbnet med sin stemme, og sin guitar

I 2020 drog Jacob Dinesen for første – og måske eneste gang, på en anderledes og helt unik solo tour – #aloneontheroad – nu er touren forlænget, hvilket bringer ham forbi Tinghallen ComVent Arena lørdag 27. februar 2021.

Ligesom i de “unge dage” – for kun ti-tolv år siden – har drømmen om at spille solo igen taget bo i 25-årige Jacob, og han drager derfor atter alene afsted på landevejen, kun bevæbnet med sin stemme, sin guitar og et ønske om at genfinde sine sange i deres oprindelige form. Jacob Dinesen inviterer derfor sit publikum med på en ”once in a lifetime” solokoncert, hvor vi bliver budt helt indenfor i sangskriverens maskinrum, og vi får et ekstraordinært indblik i hans musikalske DNA .

“Sidst vi havde besøg af Dinesen, var det i en propfyldt ViboCold Arena, så jeg er ret sikker på at billetterne bliver revet væk denne gang. Koncerten bliver sat i salg med de nuværende covid-19 restriktioner, og vi må maksimum have 500 gæster i salen – så det bliver intimt og nærværende,” fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.
Intimt, pågående, emotionelt, men først og fremmest nærværende.

Jacob Dinesen startede sin karriere på – og omkring Tønder Festivalen, da han var blot 13 år gammel. Kun bevæbnet med sin stemme, sin Gibson guitar og sin ukuelige vilje til at spille musik foran et live publikum.

Han slog for alvor igennem i 2016 da det andet studiealbum Brace Against the Storm udkom og gik direkte ind som nummer 1 på den danske albumhitliste. Siden er det gået stærkt for den unge sanger og sangskriver med den fantastiske stemme og sin keltisk inspireret americanarock.

Nu tager Jacob Dinesen tilbage til rødderne hvor det hele startede: Det enkle udtryk, den akustiske guitar og det tætte nærvær med publikum.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE