
Skidne æg er en skøn klassisk ret, som smager af påske! Skidne æg kan fx indgå som én af flere retter til påskefrokosten.
Sådan gør du
- Kom æggene i en gryde med koldt vand – vandet skal stå et par cm op i gryden. Bring vandet i kog og kog æggene “smilende” ved svag varme og under låg i 6-8 min.
- Smelt imens smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Rør melet i og bag blandingen godt sammen.
- Tilsæt halvdelen af mælken under kraftig piskning. Pisk resten af mælken i lidt efter lidt.
- Kom sennep, salt og peber i og lad saucen koge ved svag varme og under omrøring, i ca. 5 min. Smag til.
Ved serveringen
- Fordel sennepssaucen på tallerkener sammen med halve “smilende” æg og karse. Server med rugbrød.
Ingredienser
Til 6 personer
Tilberedningstid ca. 30 min.
Æg | 8 |
Smør | 50 g |
Hvedemel | 50 g |
Mælk | ½ liter |
Dijonsennep | 3 spsk |
Groft salt | 1 tsk |
Friskkværnet peber |
Pynt
Friskklippet karse |
Tilbehør
Groft rugbrød | 240 g |
Opskrift fra Arla.