Uncategorized

Vil du tæt på politiet? Så kig forbi Aars på tirsdag

Det er nemlig tirsdag d. 14. september, at Nordjyllands Politi holder Åbent Hus på den nye nærstation i Aars, og vi lover (gratis) godt til ganen og masser af blå blink og uniformer.

Nordjyllands Politi holder Åbent Hus på de nye nærstationer i Aars og Brønderslev, på tirsdag d. 14. september.

Det foregår i tidsrummet 09.30-11.30 i Aars på adressen Løgstørvej 14B, og kl. 11.15-13.15 på Godsbanegade 14 i Brønderslev. Alle får mulighed for indefra at se de nye nærstationer, hvorfra vi nu også skal arbejde med at styrke trygheden i lokalsamfundet.

Gæsterne får mulighed for at se vores udrustning og køretøjer, som vi i dagens anledning stiller frem på begge de nye nærstationer:
patruljebiler, politihund, droner, politi-motorcykel, mobil politistation, fotovogn, m.m.

I Brønderslev vil der også være mulighed for at se en brandbil, ambulance og lægebil.

Justitsministeren åbner officielt nærstationerne, og vi byder efterfølgende på gratis forfriskninger til store som små. I Aars serverer vi rundstykker, kaffe og kage samt slik og sodavand til fortrinsvis de mindste, mens der i Brønderslev vil være pølsevogn, isbil og sodavand. I Brønderslev er der tegnekonkurrence (for de mindste), hvor vinderen præmieres med et besøg hos politiet med ens klasse eller børnehave.

Kig forbi i Aars og Brønderslev på tirsdag. Alle er velkommen.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE